Ny butiksapp fra Deichmann
Deichmann har lanceret en app, som skal gøre det nemmere for kunderne, at handle i butikkerne.
Man kan bruge app'en i Deichmann-butikkerne til at se, om den ønskede vare er i butikken eller på lager. Man kan også bruge app'en til at finde en Deichmann-butik i nærheden.
Flemming Birch, partner i konsulentbureauet Birch & Birch Consumer Trends, er ekspert i forbrugertendenser og detailhandel og han forklarer, at en butiksapp er med til at knytte loyale kunder tættere til en butik. Han er derfor ikke overrasket over, at Deichmann har valgt at lancere en app.